Mor til dreng på 13 år fortæller

Vores søn har altid været fremmelig på mange punkter, især motorisk, men han har også altid skilt sig ud.

Det gik fint i institutionstiden, hvor han blev rummet og set, som den han var, men hans skoleliv gik galt fra starten. Han lånte Illustreret Videnskab, som sin første biblioteksbog i 0. klasse, men han blev ikke set og rummet, og skolelivet gik den forkerte vej i negativ retning. Han var i mistrivsel, havde svært ved at finde længerevarende kammeratskaber, følte sig ofte udenfor, ikke forstået, og var ked af at gå i skole.

Via skolen bliver der lavet en WISC-test, der viser at han er højtbegavet, men det får vi ikke at vide. Vi forældre opdager det først, da vi en dag ser en udsendelse om højtbegavede børn i fjernsynet – og via søgninger på nettet om høj begavelse, genkender vi vores barn 100 procent i beskrivelsen.

Vores søn har været ved Grith og Johnnie i forskellige anledninger, og kan godt lide, at det er i private rammer. Han vil gå rigtig langt, hvis han kan mærke, at dem han er hos, kan lide ham. Den oplevelse får han hos Grith og Johnnie samt Bedste.

Han slappede af med det samme, han kom derhen den første gang. Grith er god til at fange børnene/de unge hvor de er, og det har stor betydning. Vores dreng er ligeledes tryg ved Johnnie, som han føler er rar, rolig og forstår ham.

Vores søn har været med på drengecamps hos Grith og Johnnie - det har været fuldstændig fantastisk.

Da han pludselig udviklede svær angst, tog Johnnie ham ind i forløb med det samme, og fik hjulpet ham på rette vej indenfor ganske kort tid.