Overexcitability

Overexcitability er et begreb, der dækker over øget aktivering af sanser, emotioner, bevægelse, fantasi og/eller nysgerrighed, der findes hos nogle børn og unge. De højtbegavede børn og unge er overrepræsenteret i denne gruppe.

Hvad er overexcitability?

Overexcitability er en måde at tale om den adfærd, der kan være et benspænd for den enkelte i eksempelvis en skolehverdag. Det kan være en følelsesregulering, der er svær, det kan være en fluktuerende opmærksomhed eller en vanskelighed ved at sidde stille og vente egen tur. Når vi taler om overexcitability taler vi om både det, der er svært, og det, der kan være en gemt ressource i vanskeligheden. En overaktiveret fantasi kan skabe en fluktuerende opmærksomhed, men kan senere vise sig som en begavet kunstner eller arkitekt. En overaktiveret nysgerrighed kan skabe en ufleksibel opmærksomhed, da der ikke er noget vigtigere end at fordybe sig i den aktuelle interesse. Det kan senere vise sig som en ressource i forskningsregi.

Der findes 5 forskellige typer overexcitabilities

Der er identificeret fem overexcitabilities: Den emotionelle, den intellektuelle, den sanselige, den kreative og den psykomotoriske.

Den psykomotoriske overexcitability er et behov for fysisk bevægelse, hurtig tale, impulsivitet, behov for handling og rastløshed.

Den emotionelle overexcitability er karakteriseret ved tilknytning til mennesker, ting eller steder, stærk affektiv hukommelse, øget empati og ansvarlighed, selvevaluering og opmærksomhed på andre.

Intellektuel overexcitability kommer til udtryk gennem insisterende nysgerrighed, mange spørgsmål, sult efter viden og opdagelse. Men også teoretisk analyse, uafhængig tænkning, kritik og symbolsk tænkning. Det er ikke det samme som at være god til problemløsning, men at elske problemløsning.

Det kreatives/fantasiens overexcitability (fantasifuldhed) er karakteriseret ved levende fantasi, evne til at associere, anvendelse af metaforer i kommunikation og opfindsomhed. Det kan også være i form af detaljerede drømme/mareridt, bekymring for det ukendte og poetisk kreativitet.

Undersøgelser tyder på, at højtbegavede børn og unge er overrepræsenteret...

En del af en større teori

Overexcitability er en del af en større teori, som Dabrowski arbejdede på i mange år: Teorien om positiv disintegration. Kazimierz Dabrowski (1902-1980) var en polsk psykolog, der arbejdede og studerede/forskede i Polen, Østrig, Canada og USA. Undervejs i sin karriere udviklede han sin teori om personlig udvikling.

Teorien om positiv disintegration har mange nuancer og kan være vanskelig at få 'has på', men her kommer en kort version.

Overexcitability kan, som nævnt, skabe store udfordringer i en hverdag for den enkelte. Det kan være situationer, hvor der eksempelvis stilles krav til selvkontrol og fikseret opmærksomhed. Det skaber en konflikt eller en 'opposition' til de generelle krav, der stilles i en hverdag. For eksempel emotionelle overreaktioner på hvad andre ville karakterisere som "mindre udfordringer". Det kan også være en større vanskelighed ved at ignorere lyde eller lugte, som andre måske ikke bemærker. Over-aktivering af sanser, nysgerrighed eller følelser, opleves på grund af deres styrke som disintegrerede dele af personligheden.

Denne disintegration, argumenterer Dabrowski, er positiv. Det er den fordi det netop er i de situationer, hvor jeg 'slår mig' på omgivelserne, at jeg finder mig selv. Dabrowski går så langt som til at sige, at der ikke etableres en personlighed medmindre det er på baggrund af indre frustration og disintegration.

I teorien om positiv disintegration beskrives fem udviklingsniveauer, der diferentieres på baggrund af integreret/ikke integreret og det som Dabrowski kalder unilevel og multilevel udvikling.

En integreret personlighed er i ro og trivsel, og der er ikke et ønske om, at tingene skal være anderledes.