Tests og afdækning af begavelse, kognitiv profil og trivsel
Gifted Institute er specialister når det kommer til afdækning af høj begavelse. En høj begavelse hænger tæt sammen med, hvordan personen kvalitativt oplever verden. For at forstå højtbegavede børn og unge og hvordan de bedst trives og fungerer i verden, vil en afdækning være nysgerrig på mere end blot begavelsen. Vi sigter efter at møde alle, der kommer til instituttet med en holistisk tilgang, hvor rammerne er ikke-kliniske og tager udgangspunkt i at møde barnet eller de unge, hvor de er.
Igennem vores afdækning giver vi et indblik i det indre liv i forhold til selvværd, bekymringer, tungsind, temperament, de forskellige intelligenstyper, samarbejdet mellem hjernehalvdelene, ræsonnering, refleksion, kommunikation, perfektionisme, hvor meget barnet føler, tænker og sanser, fantasifuldhed, katastrofetænkning, tankepres, tankemylder, talepres, løbsk tale eller psykomotorisk uro.
Vores arbejde retter sig ligeledes mod at afdække potentielle markører for andre udfordringer blandt andet dysleksi, dyspraksi, dyskalkuli, dysgraphi, ADHD, autisme eller OCD. Hvis en afdækning viser markører for specifikke diagnoser, vil dette blive nævnt i forbindelse med tilbagemeldingen, eventuelt sammen med en anbefaling til videre forløb.
Gifted Institute udreder ikke og stiller derfor heller ikke diagnoser.
Gifted Institute tilbyder test med WPSSI, WISC-V samt WAIS med henblik på afdækning af den kognitive profil hos børn, unge og voksne. Instituttet er særligt specialiseret i at teste individer med skæve profiler; de asynkront udviklede; de dobbeltexceptionelle. Testene udføres i trygge rammer af erfarne testere, og udfærdigelse af opsummering og rapport udføres af instituttets psykologer, der alle er uddannet i at identificere højtbegavede og dobbeltexceptionelle børn og unge.
Instituttet tilbyder ligeledes sparring og samtaler på baggrund af allerede foreliggende testresultater.
Udover de nævnte kognitive tests, benytter vi også Raven, BASC, OE, Beck Youth, ASRS, World Game samt andre måleredskaber. Når der bookes en tid til test hos Gifted Institute, vil det med afsæt i den afklarende samtale blive vurderet, hvilke tests, der skal lægges ud med.
Hvis der ønskes en skriftlig udtalelse, kan dette naturligvis også altid bestilles.
Instituttet tilbyder rådgivning og undervisning i forhold til testforståelse, ligesom vi vejleder både PPR, læger, psykiatrien, kommuner, sagsbehandlere samt professionelle på skoler og institutioner, så de bliver bedre rustet til at møde højtbegavede børn og unge.
Hvis du ønsker, at få afdækket, om du har et højtbegavet eller dobbeltexceptionelt barn eller ungt menneske, så skriv til [email protected], og vi finder et tidspunkt for en telefonsamtale eller et online møde, hvor vi kan afdække, hvilke af vores ydelser, der er relevante i jeres tilfælde.
Gifted Institute udvikler løbende nye og spændende arrangementer og tilbud rettet mod højtbegavede børn, unge og voksne. Hvis du vil holdes opdateret på seneste nyt fra instituttet, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi udsender nyhedsbrev cirka en gang om måneden og du kan tilmelde dig her:
Book en afklarende samtale
Vi står altid til rådighed for en afklarende samtale, hvis du har behov for svar på spørgsmål eller mere viden omkring vores ydelser. Vi sender en tid pr. mail hurtigst muligt.