Gifted Institute til USA i november

I november 2025 tager Gifted Institute til USA. Turen begynder i Colorado, hvor Johnnie Rasmussen og Grith Tschorn sammen med Dr. Linda Silverman skal uddanne et hold World Game practitioners på University of Colorado Colorado Springs. Du kan læse mere om træningen her: https://gifted-institute.com/da/world-game-training-in-colorado/.

Derefter går turen til Pittsburgh, Pennsylvania og The National Association for Gifted Children, hvor Grith Tschorn er inviteret til at præsentere på NAGC Convention 2025. Sammen med Nikki Myers og Dr. Linda Silverman vil Grith tale om en child-centered og holistisk tilgang til arbejdet med højtbegavede, dobbelt- og multiexceptionelle, og hvordan denne tilgang i stigende grad anvendes internationalt.

Vi er meget taknemmelige over at være blandt de udvalgte oplægsholdere på årets NAGC konference, og vi ser frem til at møde en masse nuværende og kommende samarbejdspartnere og kollegaer i løbet af 14 spændende dage med international opmærksomhed på det, der står som det bærende element i instituttets arbejde: Den holistiske tilgang til højtbegavede børn og unge.