Om os
Gifted Institute er et videncenter med speciale inden for højtbegavede børn, unge og deres familier samt højt begavede voksne. Instituttet er placeret i landlige omgivelser lidt uden for Slagelse. Vi tester, formidler og hjælper dem, der er landet i en svær situation.
Gifted Institute samarbejder med en række af verdens mest anerkendte forskere inden for høj begavelse og trivsel. Forskningsarbejdet er en central del af instituttets DNA og vi tilstræber altid at være med, hvor den nyeste viden opstår. Det er helt centralt for vores evne til hele tiden at dygtiggøre os.
Gifted Institute er stiftet af Grith Tschorn og Johnnie Rasmussen, som begge har over 20 års erfaring og indgående viden om høj begavelse både i praksis og i forskningsregi. Instituttet er på ganske kort tid vokset og består idag af en stor gruppe mennesker med specialiseret viden inden for høj begavelse. Foruden Gifted Institutes faste medarbejdere rummer instituttet dermed både unge, højtbegavede mennesker, som underviser og hjælper på Busy Brains og camps, eksterne samarbejdspartnere fra både ind- og udland og vores mange frivillige hjælpere. Alle arbejder sammen med en fælles mission om at hjælpe højtbegavede børn og unge og deres familier for at højne trivslen og belyse styrkerne, således at alles potentiale bringes i spil.
I Gifted Institute arbejder vi med individet, familier, skoler og forvaltninger, der har ansvar for børn og unges trivsel. Det gør vi blandt andet via samtaler, kurser og workshops samt forskellige tilbud til højtbegavede børn og unge.
Vores arbejde står på tre ben: Barnets perspektiv, internationalt netværk og løbende udvikling.
Vores vision er, at alle børn og unge bliver mødt med udgangspunkt i deres individuelle oplevelser og unikke udfordringer.
Vores formål er at styrke forståelsen for højtbegavede og dobbelt-exceptionelle børn og unge i skole-, forvaltnings- og familieregi.
Derfor arbejder vi hver dag ufortrødent for at leve op til vores værdisæt:
- Vi slipper jer ikke
- Mennesket kommer altid først
- I fællesskab ved vi mest
Hvis du gerne vil følge med i alle de spændende ting, der sker i forhold til Gifted Institutes arbejde med de højtbegavede, så anbefaler vi, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev. I nyhedsbrevet kan du læse om instituttets nyeste tiltag, spændende arrangementer eller andre informationer, som er relevante for vores målgruppe. Nyhedsbrevet udsendes typisk en gang om måneden. Du kan melde dig til her:
Book en afklarende samtale
Vi står altid til rådighed for en afklarende samtale, hvis du har behov for svar på spørgsmål eller mere viden omkring vores ydelser. Vi sender en tid pr. mail hurtigst muligt.