Professionelle

Gifted Institute er specialiserede inden for høj begavelse og trivsel. Vores vision er, at alle mennesker skal mødes med udgangspunkt i deres individuelle oplevelser og unikke udfordringer, og vores formål er at styrke forståelsen for højtbegavede og dobbeltexceptionelle børn, unge og voksne i både skole-, forvaltnings- og familieregi. For at kunne tilbyde den mest kvalificerede hjælp til alle, der henvender sig til os, har vi forskellige professionelle tilknyttet, som hver især er specialister på deres fagområde. Således kan vi hjælpe bredt og kvalificeret.

Gifted Institute har fokus på højtbegavede børn og unge. De højtbegavede børn og unge skal identificeres, anerkendes, mødes i de rette pædagogiske rammer og udfordres inden for de rette læringsrammer for at kunne trives og få glæde og størst udbytte af deres potentialer. Særligt tidlig identifikation er af afgørende betydning for barnets trivsel.

De professionelle omkring børnene spiller en afgørende rolle. Der opleves en øget opmærksomhed i samfundet på gruppen af højtbegavede børn, og dette bidrager heldigvis til en stadigt stigende interesse. Gifted Institute har indgående erfaring med, hvordan identifikation kan ske og med, hvordan professionelle kan arbejde med at sætte de rette rammer for anerkendelse og for at møde og undervise børnene og de unge på en måde, så deres potentialer bliver realiseret, og de udvikler sig i trivsel.

Gifted Institute tilbyder ydelser til en bred gruppe af professionelle. Vi besidder den fornødne viden til at rådgive og formidle viden til både pædagoger, lærere, PPR-konsulenter, psykologer, psykiatere, sagsbehandlere og familierådgivere, samt til professionelle på skoler eller i administration, stat eller kommune, der søger viden og vejledning i forhold til at møde mennesker med høj begavelse.

Det kan være i form af bistand i individuelle sager, hvor børn og unge skal identificeres, anerkendes og støttes, eller det kan være rådgivningsforløb, kurser, workshops med videre. Gifted Institute kan tilpasse ydelserne og anbefaler en indledende snak til at afdække behov for rådgivning og hjælp.
Kontakt os gerne på [email protected].

Læs mere om...

Hvis du beskæftiger dig professionelt med højtbegavede børn, unge eller voksne kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udsendes cirka én gang om måneden og indeholder informationer og nyheder fra instituttet.

“For ikke længe siden blev jeg kontaktet af et frustreret forældrepar. Deres barn var i gennemgribende mistrivsel og læringskurven var stærkt nedadgående. De havde privat fået pigen testet hos Gifted Institute af Johnnie Rasmussen og ønskede vi indgik et samarbejde med Grith Tschorn, som havde et tæt samarbejde med familien.

Det viste sig at skulle blive starten på nogle nye og yderst kompetente samarbejdspartnere, som jeg uden tvivl vil benytte mig af i fremtiden. Vores indsigt på skolen, i forhold til de højt begavede unge, er minimale. En manglede indsigt, som var ved at få store konsekvenser for den pågældende elev. Via møder, delmål og rådgivning fra Grith, fik vi lavet en handleplan som fik en elev med tenderende skolevægring og mistrivsel tilbage i skole. Mit møde med Grith bekræftede mig i, hvor vigtigt det er, at vi er åbne i mødet med fagfolk. Og hvor vigtigt det er, at vi samarbejder med de fagfolk som ved hvordan vi skal hjælpe disse børn. Som skole må vores vigtigste mål være børn i trivsel.

Børn i trivsel lærer bedst. Vi må derfor aldrig glemme at se på barnet fra alle de vinkler det kræver, når de viser tegn på mistrivsel.”

(Afdelingsleder på Sankt Josefs skole i Roskilde om at samarbejde med Gifted Institute)

Book en afklarende samtale

Vi står altid til rådighed for en afklarende samtale, hvis du har behov for svar på spørgsmål eller mere viden omkring vores ydelser. Vi sender en tid pr. mail hurtigst muligt.

Send en mail til os, hvor du kort beskriver årsagen til din henvendelse Klik her for at skrive til os
Oplever du problemer med hjemmesiden? Klik her for at skrive til os