Johnnie Bruus Rasmussen
På konferencen d. 15. maj 2025 har Johnnie inviteret den amerikanske psykolog Patricia Gatto-Walden til en samtale om tilgangen til højtbegavede børn og unge - om sociale omstændigheder, intensiteter og det at være anderledes.
Derudover kan deltagerne glæde sig til en samtale mellem Johnnie og konferencens vært, Anja Cetti Andersen, hvor der blandt meget andet drages paralleller mellem partikler og de dobbelt-exceptionelle.
Johnnie Bruus Rasmussen er autoriseret psykolog og medstifter af Gifted Institute. Johnnie beskæftiger sig med højtbegavedes vilkår og deres reaktioner på mistrivsel. Han superviserer og underviser fagfolk samt tester og rådgiver børn, unge, voksne og deres familier. Johnnie er en efterspurgt foredragsholder og afholder desuden kurser for forældre og er involveret i forskning og udvikling på området. Afsættet for hans virke er et ønske om at formidle viden omkring høj begavelse så bredt som muligt. På konferencen vil Johnnie give deltagerne en større indsigt og forståelse for de fire kvadranter med henblik på at kunne møde højtbegavede mest kvalificeret i hverdagen.
