Dobbeltexceptionalitet

Dobbeltexceptionalitet

Dobbelt-exceptionelle (Twice exceptional eller 2e) er et udtryk, der bruges til at beskrive personer, der er højtbegavede, og dermed har ekstraordinære evner eller styrker på et eller flere områder, og samtidig har en eller flere diagnoser eller indlæringsvanskeligheder, der hæmmer dem akademisk, socialt eller emotionelt. Disse personer kan have svært ved at passe ind i forhold til deres jævnaldrende, kan kæmpe med visse fag/typer af opgaver eller kan have sociale eller følelsesmæssige udfordringer, der gør det vanskeligt for dem at nå deres fulde potentiale.

For eksempel kan en dobbelt-exceptionel elev med autismespektrumforstyrrelse (ASF) have svært ved at læse sociale signaler, forstå humor eller få venner. De kan kæmpe med at fortolke nonverbal kommunikation eller forstå sociale normer, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at interagere effektivt med andre.

På samme måde kan en dobbelt-exceptionel elev med ADHD kæmpe med impulsivitet, hyperaktivitet og distraherbarhed, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at regulere deres adfærd og følelser i sociale situationer. De kan have svært ved følelsesmæssig regulering, såsom at håndtere frustration, vrede eller angst, og dette kan påvirke deres forhold til andre.

De dobbelt-exceptionelle repræsenterer således et paradoks: De har et højt indlæringspotentiale samtidig med indlæringsvanskelighed(er). Det kan være vanskeligt for forældre og lærere at forstå og ikke mindst for barnet/den unge selv. Er jeg klog eller er jeg dum?

Sociale og emotionelle udfordringer henviser til vanskeligheder med at forstå og styre følelser, opbygge og vedligeholde relationer og navigere i sociale situationer.

Disse udfordringer ser vi ofte hos højtbegavede og kan være særligt udtalte hos dobbelt-exceptionelle børn og unge.

Det er vigtigt for undervisere og forældre at være opmærksomme på disse sociale og emotionelle udfordringer og at yde passende støtte og udfordringer, såsom rådgivning, træning af sociale færdigheder eller passende faglige udfordringer for at hjælpe den studerende med at lykkes fagligt og socialt.

At identificere og støtte dobbeltexceptionelle elever kan være en udfordring, da deres styrker og udfordringer kan være indbyrdes forbundne og komplekse – og kan skjule hinanden. Det kræver omhyggelig afdækning og gerne eksempler på adfærd og trivsel hjemme, i skole og i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at undervisere, forældre og eksempelvis PPR arbejder sammen for at identificere og efterfølgende imødekomme behovene hos de dobbelt-exceptionelle elever, så de kan opnå deres fulde potentiale.

At identificere dobbelt-exceptionelle elever i klasseværelset kan, som nævnt, være udfordrende, da de kan udvise en bred vifte af styrker og vanskeligheder, som måske ikke umiddelbart er tydelige. Der er dog nogle tegn, som undervisere og forældre kan kigge efter, der kan indikere, at en elev er dobbelt-exceptionel.

Det er vigtigt for undervisere og forældre at arbejde sammen om at vurdere elevens styrker og udfordringer og udvikle en plan for at støtte faglige, sociale og følelsesmæssige behov. Dette kan involvere individualiserede eller tilpassede uddannelsesplaner for at sikre, at den studerende er i stand til at nå det fulde potentiale.

Nogle tegn på begavelse kan omfatte:

- Avanceret eller ekstraordinær evne i et bestemt akademisk emne, såsom matematik, videnskab eller sprogkunst

- Højt niveau af kreativitet eller originalitet i deres arbejde eller ideer

- Fremragende problemløsningsevner eller evne til at tænke kritisk og abstrakt

- Iver efter at lære og udforske nye ideer eller emner

- Enestående hukommelse eller evne til at behandle oplysninger hurtigt

Nogle tegn på en indlæringsvanskelighed kan omfatte:

- Vanskeligheder med læsning, skrivning eller matematik på trods af avancerede evner på andre områder

- Vanskeligheder med at være opmærksom eller holde fokus i længere tid

- Problemer med organisation, tidsstyring eller planlægning

- Vanskeligheder med sociale interaktioner eller kommunikation

- Øget følsomhed over for stimuli, såsom lyd, berøring eller lys