FLOW og de højtbegavede børn
Mihaly Csikszentmihalyi har med sin FLOW-teori givet os en model, som vi kan anvende i samtalen om stress og trivsel. Teorien siger i sin enkelthed, at der skal være en sammenhæng mellem de opgaver, jeg bliver stillet og de evner og kompetencer, jeg har. Hvis der er en sammenhæng, hvis opgaverne matcher mine evner, så er jeg i FLOW. Det er skitseret ved det grønne område herunder.
Hvis jeg derimod får opgaver, som jeg ikke har evnerne til at løse (eller som jeg tror, jeg ikke kan løse), så er der risiko for, at jeg bliver bekymret for at fejle, og jeg bliver stresset. Det er en stress, der kommer af at blive mødt med for store krav.
Stress er også en risiko, hvis jeg ikke får nok udfordringer. Det er en stress, der kommer af en oplevelse af meningsløshed. Mine evner kommer ikke i spil, jeg keder mig, hvilket kan resultere i stress.
De højtbegavede er i risiko for at lande i begge typer af stress. Der er risiko for, at de ikke bliver udfordret nok i hverdagen, at de keder sig og dermed eksempelvis ikke kan se en mening med at gå i skole. I dette tilfælde er løsningen at tilbyde dem udfordringer, der motiverer dem og matcher deres evner.
De højtbegavede er også i risiko for at stille alt for høje krav til sig selv. Perfektionisme skruer op for de krav som den enkelte stiller til sig selv, og for en dels vedkommende er det urimelige og urealistiske krav. Det kan være konkrete krav til karakterer, det kan være krav til fremdrift (jeg skal være foran pensum) eller krav til "metoden" (det er pinligt, hvis jeg spørger om hjælp). Her vil løsningen være at justere barnets/den unges forventninger til sig selv og styrke evnen til at realitetschecke forventninger.
FLOW-teorien har flere lag end her beskrevet, og de højtbegavede er mere komplekse end som så, men en nysgerrighed i forhold til, om en højtbegavet i mistrivsel mangler udfordringer eller en tilpasning af forventninger er et godt sted at starte. Og begge dele kan forældre og lærere påvirke, også selvom barnet ikke er samarbejdsvillig...