PATHOLOGICAL DEMAND AVOIDANCE - PDA

Denne skrivelse er udfærdiget for at give en overordnet introduktion til begrebet Pathological Demand Avoidance (PDA). Skrivelsen er blevet til på baggrund af et langt samarbejde mellem Grith Tschorn, Gifted Institute og Tina Harlow, Guiding Bright.
Grith og Tina har gennem deres arbejde med højtbegavede børn og unge kortlagt karakteristika ved PDA-profilen og på baggrund af disse udarbejdet denne skrivelse med henblik på at hjælpe familier og fagfolk i forhold til tilgangen til børn og unge med kravundvigende adfærd.

Oftest beskrives PDA som et fænomen indenfor autismespektret, dog er det vores oplevelse, at det også kan forekomme hos de højtbegavede, og dermed udelukker det ene ikke det andet.

I nogle børns tilfælde, kan det være svært at afkode, hvad den bagvedliggende årsag er. Vores erfaring er dog, at de fleste af de tips og tricks relateret til tilgangen til et barn med PDA, som vi vil komme ind på i skrivelsen, virker lige godt uagtet, hvad den bagvedliggende årsag måtte være.

Det primære kendetegn for en typisk PDA-adfærd er et dagligt forekommende modstandsmønster relateret til krav og forventninger. Vi benytter derfor ordet kravundvigende om den PDA-lignende adfærd. Modstandsmønsteret opstår fordi det højtbegavede barn har et ufravigeligt behov for selvopretholdelse og autonomi, herunder et udtalt behov for at være selvstyrende i forhold til frihed og moralsk uafhængighed.

Barnet er sjældent begejstret for den sociale tilpasning og de sociale normer, som andre forventer overholdt. Dette skyldes ganske enkelt, at nogle højtbegavede børn ikke forstår, hvorfor disse normer eksisterer og fordi de ikke giver mening for barnet.

Barnet oplever verden/andre mennesker som invaderende; oplever at omgivelserne invaderer dennes privatsfære, deres frihed, behov og interesser.

KENDETEGN FORBUNDET MED PDA

Børn med kravundvigende adfærd:

Trives dårligt med alle former for krav.
Siger ofte: “Jeg keder mig”. Deres hjerner keder sig simpelthen hurtigere.
Kan være særdeles ængstelige.
Foretrækker ofte voksenkontakt og trives bedst med denne.
Kan ofte godt lide fantasilege og rollespil og relaterer typisk bedre til fiktion end virkelighed.
Kan i nogle tilfælde opleve at blive ekstremt optaget af én enkelt fiktiv karakter i lang tid.
Forstår oftere bedre den fiktive verden end den menneskelige. Dette skyldes, at mennesker i deres optik er uforudsigelige og uoverensstemmende.
Oplever ofte, at deres frustrationer og overstimulans kan resultere i nedsmeltninger og de bliver af samme årsag ofte misforstået i skoler og daginstitutioner. Misforståelserne kan opstå, fordi barnets opposition mod autoriteter medfører flere og kraftigere modkrav. Flere ender derfor med at blive hjemmeskolet.
Trives allerbedst, når de får lov at være selvstyrende og vælge deres egen kurs. Det kan eksempelvis betyde, at barnet får lov til at studere og fordybe sig i det barnet føler for.
Er meget målsatte omkring, at de er i denne verden for at være sig selv.
Profiterer af at være omgivet af mennesker med et roligt nervesystem. Hvis nogen omkring dem er sure, frustrerede eller taler med et bekymret stemmeleje, føler barnet sig ikke sikker og vil til enhver tid kæmpe mod det, der føles usikkert.
Trives ofte bedst med nyt og mange muligheder for at føle sig grebet og udfordret.
Har behov for talrige muligheder for fordybelse.
Har behov for at gøre det, der passer ind i deres egen agenda for at kunne trives og er på ingen måde optagede af omgivelsernes behov. De oplever at lide under dette, idet det hurtigt opfattes som egoistisk og afvigende af andre mennesker.
Er typisk exceptionelt gode til at navigere i computerspil. Spil på computer, iPad og lignende har ofte et sæt spilleregler og ganske få overraskelser. Rammen er sat. Det kan godt være, de ikke ved, hvad der skal ske hele tiden, men rammen ér sat. Barnet ved, hvordan der spilles og har ofte valg i form at karakterer eller lignende. Sagt med andre ord: Der er meget mere frihed i online-verdenen end i virkelighedens verden, og det er typisk derfor, de drages af skærmen.

TIPS OG TRICKS - HVORDAN GRIBES HVERDAGEN BEDST AN?

Når man har et barn med kravundvigende adfærd, er det vigtigt at huske at:

Gøre det, der virker for jeres barn og familie i stedet for at gøre det, de sociale normer foreskriver eller andre mennesker forventer.
Der er uhyre mange anbefalinger i forhold til skærmtid. Et barn med PDA trives formentlig bedre i den virtuelle verden end i den virkelige, så lav regler, som virker for jer og jeres barn så det er til at holde ud for jer alle.
I står med et barn, som har behov for en gennemtrængende følelse af autonomi. Forældrenes rolle bør derfor være så autentisk som overhovedet muligt.
Det vigtigste i forhold til ovenstående er, at de voksne på forhånd skal afgøre, hvad der ikke står til forhandling for dem og dernæst holde fast uden at give sig én eneste tomme. Det vigtigste i den henseende er eksempelvis ting som venlighed og respekt (både selvrespekt og respekt for andre). Børnene ønsker ikke, at vi er påtrængende, men de skal også lære ikke at være påtrængende overfor os/andre.

TIPS OG TRICKS - HVAD BØR MAN UNDGÅ?

Tænk over din omgangstone og tonefald. Måden vi taler på har en enorm betydning for denne type børn.
Når du er bekymret, kan det eksempelvis tolkes som vrede blot på grund af tonefaldet.
Vær opmærksom på dit kropssprog og hvorvidt du for eksempel har hænderne i siden eller peger. Alt hvad der kan ligne en kravssituation vil blive opfattet som en kravssituation og som resultat blive modarbejdet.
Undgå så vidt muligt at bruge ord som:
Jeg har behov for at du
Du skal
Du er nødt til at
Nu
Hold op
Lad være med at
Giv mig
Gør lige det her
Skynd dig

TIPS OG TRICKS - HVAD BØR VI GØRE?

Respekter barnets grænser: Bank på døren, anmod om tilladelse til at komme ind og udvis konstant forståelse for privatlivets grænser. Dette gælder naturligvis i forhold til alle børn, dog er det aldeles afgørende for forholdet til et kravundvigende barn.
Vær tydelig til at vise barnet og du også har disse grænser. Lær barnet at dine grænser også skal respekteres og aftal med dig selv, hvad der aldrig er til forhandling. Vurder med dig selv, hvad der er en nødvendighed og hvad du og andre kan acceptere at leve med. Det vigtigste er at lære dem ikke at invadere andre ligesåvel som de ikke ønsker at blive invaderet.
Giv barnet mulighed for autonomi, hvor end det kan lade sig gøre, og fokuser på, at de skal være gode, retskafne mennesker som det primære mål.
Tal så lidt som muligt. For meget snak kan virke dræbende i deres optik. For barnet vil det føles som om forældrene har et åbenlyst behov for at opdrage dem til enhver tid, og det orker de ganske enkelt ikke. Begræns de styrede læringssituationer og udvælg dine opdragelses-situationer med omtanke.
Vær kreativ i kommunikationsformen og forsøg gerne at være sjov og opfindsom i måden du bruger sproget på.
Indirekte tale fungerer ofte som en god katalysator uden antydning af krav. En god måde at bruge det på kan være, at tale højt til sig selv: “Gad vide om man egentlig kunne gøre sådan her” eller “bare jeg havde en idé til, hvad vi mon skulle lave i eftermiddag”.
Af og til virker det, hvis man siger “jeg ved ikke om du kan det her” eller “jeg har brug for lidt hjælp”, “ kan du hjælpe mig med det her?”. Børn kan godt lide at mærke, at der er brug for dem.
Tal højt til dig selv, når du ønsker at skabe lydhørhed. Brug eksempler fra din egen hverdag, særligt på ting du selv har svært ved. Det virker ofte afvæbnende, og giver desuden barnet en mulighed for at give dig en hjælpende hånd.
Brug af og til denne sætning overfor barnet: “Jeg vil gerne, men min hjerne vil ikke give mig lov lige nu” (for det er faktisk sådan, de har det).
Ofte vil barnet faktisk gerne være deltagende, men barnet mærker samtidig at hvis jeg gør det, så går det imod min egen person og min egen autonomi og autencitet.

VIL DU VIDE MERE?

Gifted Institute har gennem mange år udviklet værktøjer og samtaleteknikker, som vi benytter, når vi skal afdække den kognitive profil og trivsel hos børn og unge med en kravundvigende profil.

Kontakt os på [email protected], hvis du ønsker at høre mere om PDA eller hvis du ønsker en afdækning af dit barn.