Camps og arrangementer
Juracamp
25. oktober 2025 10:00 - 26. oktober 2025 16:00
Gifted Institutes camps er et populært tilbud til højtbegavede børn og unge, hvor de både får socialt samvær med ligesindede og spændende læring. Instituttets camps har haft mange forskellige faglige temaer, og i slutningen af oktober tilbyder vi - helt eksklusivt - en juracamp!
For at bekræfte din tilmelding til en camp hos Gifted Institute, beder vi dig om at betale et depositum på 200 kr. Depositummet fratrækkes deltagerbetalingen, når endelig tilmelding og betaling til campen foretages. Hvis du ikke får plads på campen, refunderes depositummet. Depositummet refunderes ikke, hvis du ender med at takke nej til en plads på campen. I det tilfælde går de overskydende depositumindtægter til Gifted Institutes camp-kasse, som financierer fripladser på instituttets camps til økonomisk trængte familier.
JURACAMPEN ER FOR DIG, SOM:
- kan lide at debattere
- er nysgerrig på loven og retssystemet
- kan lide at tænke ud af boksen
- vil prøve kræfter med et fag som er anderledes fra almindelige fag i folkeskolen og gymnasiet
Campens omdrejningspunkt er jura, men der bliver selvfølgelig også tid til socialt samvær med de andre camp-deltagere.
PRAKTISK:
- Juracampen er forbeholdt højtbegavede børn
- Målgruppe: Højtbegavede børn unge fra 13 år og op
- Tidspunkt: 25. oktober 2025 kl. 10.00 - 26. oktober 2025 kl. 16.00
- Pris: 1250 kr.
- Prisen er inklusiv fuld forplejning, overnatning samt masser af jura-aktiviteter og undervisning.
Juracampen undervises af Magnus Bøgely. Magnus er uddannet jurist og har desuden været underviser og frivillig camp-hjælper hos Gifted Institute i mange år. Deltagerne kan glæde sig til en spændende weekend med fokus på jura, retssystemet og livlig debat.

Juleweekend for 13-17-årige
29. november 2025 10:00 - 30. november 2025 17:00
For medlemmer af Gifted Children
Dette arrangement afholdes for alle juletosser og juleentusiaster, som har lyst til julemusik, julefilm, risengrød, æbleskiver og småkager; kreativitet uden voksenstyring, dog med undervisning i overexcitability. Vi sørger for alt til klippe/klistre - men det er naturligvis helt tilladt at medbringe egne juleprojekter også.
Pris: 1.250 kr.
Pris er inklusiv fuld forplejning og overnatning indenfor.

Psykologicamp
10. januar 2026 10:00 - 11. januar 2026 16:00
PSYKOLOGI-CAMP HOS GIFTED INSTITUTE - DEN 10.-11. JANUAR 2026
Gifted Institutes camps er et populært tilbud til højtbegavede børn og unge, hvor de både får socialt samvær med ligesindede og spændende læring. Instituttets camps har haft mange forskellige faglige temaer, og for at skyde 2026 ekstra godt i gang tilbyder vi - helt eksklusivt - en psykologi-camp!
OM CAMPEN:
Hvordan påvirker det, jeg tænker og føler det jeg gør? På Gifted Institutes psykologicamp vil instituttets ledende psykolog, Johnnie Rasmussen, dykke ned i en række af de forskellige psykologiske processer og mekanismer, som vi allesammen møder hver eneste dag: I samspillet med andre mennesker, i synet på os selv og i lærings- og undervisningssituationer.
CAMPEN ER FOR DIG, SOM:
- Ønsker at lære mere om psykologiske mekanismer og processer.
- Elsker at stille spørgsmål til og/eller forstå adfærdsmønstre.
- Ønsker at kunne forstå dine egne adfærdsmønstre på en ny måde.
- Er nysgerrig på at blive klogere på nogle af de mest kendte psykologiske grundmodeller, fx. Den Kognitive Diamant.
- Gerne vil vide, hvordan høj begavelse påvirker det hele.
PRAKTISK:
- Psykologicampen er forbeholdt højtbegavede børn, som er medlem af Gifted Children eller testet i instituttet
- Målgruppe: Højtbegavede børn og unge fra 13 år/ 6. klasse og op
- Tidspunkt: 10. januar 2026 kl. 10.00 - 11. januar 2026 kl. 16.00
- Pris: 1250 kr.
- Prisen er inklusiv fuld forplejning, overnatning samt masser af psykologi-aktiviteter og undervisning.
Campen undervises af Johnnie Bruus Rasmussen, som er Gifted Institutes ledende psykolog. Johnnie har mange års erfaring med højtbegavede og dobbelt-exceptionelle børn og unge gennem Gifted Institute, og hans rygsæk er tætpakket med erfaringer, input og gode idéer, som vil gøre de unge mennesker på hverdagens psykologiske mekanismer i teori og praksis.

Kemi-camp
7. marts 2026 10:00 - 8. marts 2026 16:00
Gifted Institutes camps er et populært tilbud til højtbegavede børn og unge, hvor de både får socialt samvær med ligesindede og spændende læring. Instituttets camps har haft mange forskellige faglige temaer, og i marts tilbyder vi igen en kemicamp!
KEMI-CAMPEN ER FOR DIG, SOM
- Tror du ikke kan finde ud af kemi.
- Elsker kemi og gerne vil have mulighed for at gå i dybden med specifikke opgaver sammen med andre.
- Trænger til et fagligt boost eller bare gerne vil have genopfrisket årets kemi-emner på en ny måde - med plads til individuel sparring og anderledes tilgangsvinkler.
Campens omdrejningspunkt er kemi, men der bliver selvfølgelig også tid til socialt samvær med de andre camp-deltagere.
Du kan skrive dig på interesseliste til kemi-campen nedenfor.
Campen er for højtbegavede unge fra 7. klasse og op til 3G.
Campen er forbeholdt medlemmer af Gifted Children.

Eksamens- og fremlæggelsescamp
21. marts 2026 10:00 - 22. marts 2026 16:00
EKSAMENS- OG FREMLÆGGELSES CAMP HOS GIFTED INSTITUTE D. 21.-22. MARTS
Gifted Institutes camps er et populært tilbud til højtbegavede børn og unge, hvor de både får socialt samvær med ligesindede og spændende læring. Instituttets camps har haft mange forskellige faglige, emotionelle eller sociale temaer, og i maj tilbyder vi - på talrige opfordringer - en eksamens- og fremlæggelsescamp!
EKSAMENS-CAMPEN ER FOR DIG, SOM:
- Har eksamensangst eller tror du ikke kan finde ud af at gå til eksamen.
- Synes det er svært at fremlægge foran klassen.
- Har behov for konkrete tips og tricks til at håndtere en eksamenssituation bedre.
- Har lyst til at finpudse dine evner til at håndtere en eksamenssituation.
Campens omdrejningspunkt er det at gå til eksamen, men der bliver selvfølgelig også tid til socialt samvær med de andre camp-deltagere.
PRAKTISK:
- Målgruppe: Højtbegavede børn og unge
- Tidspunkt: 21. marts kl. 10.00 - 22. marts kl. 16.00
- Pris: 1250 kr.
- Prisen er inklusiv fuld forplejning, overnatning indendørs eller udendørs og undervisning og workshops omhandlende eksamen ved Johnnie Bruus Rasmussen, can.psych.aut.
Campen undervises af Johnnie Bruus Rasmussen, som er Gifted Institutes ledende psykolog. Johnnie har mange års erfaring med højtbegavede og dobbelt-exceptionelle børn og unge gennem Gifted Institute, og hans rygsæk er tætpakket med erfaringer, input og gode idéer, som vil ruste de unge mennesker til at gå ind i eksamenssituationen med mere mod og tiltro til egne evner.

Rumfarts-camp
25. april 2026 10:00 - 26. april 2026 16:00
RUMFARTSCAMP HOS GIFTED INSTITUTE - DEN 25-26. APRIL 2026
Gifted Institutes camps er et populært tilbud til højtbegavede børn og unge, hvor de både får socialt samvær med ligesindede og spændende læring. Instituttets camps har haft mange forskellige faglige temaer, og i april 2025 tilbyder vi - helt eksklusivt - en rumfarts-camp!
OM CAMPEN:
Rumfartens genfødsel
Et spændende kursus i rumfartens historie, nutid og fremtid – fra de første visionære idéer hos Tsiolkovskij, over Von Brauns raketter, til Elon Musk og nutidens private rumkapløb.
Gennem foredrag, diskussion og hands-on eksperimenter og fysik lærer deltagerne både om de store milepæle og de grundlæggende principper, der gør rumrejser mulige.
PRAKTISK:
- Rumfartscampen er forbeholdt højtbegavede børn, som er medlem af Gifted Children eller testet i instituttet
- Målgruppe: Højtbegavede børn unge fra 13 år/ 6. klasse og op
- Tidspunkt: 25. april 2026 kl. 10.00 - 26. april 2026 kl. 16.00
- Pris: 1250 kr.
- Prisen er inklusiv fuld forplejning, overnatning samt masser af rum-aktiviteter og undervisning.
Rumfarts-campen undervises af Mads Stefatt, som blandt andet har været medlem af Copenhagen Suborbitals siden 2011 og er ansvarlig for udviklingen af faldskærmssystemet til den bemandede rumkapsel og astronautkandidat.

Sommercamp for 13-17-årige
16. juli 2026 17:00 - 20. juli 2026 16:00
Sommerens hyggeligste begivenhed for teens!
Campen har fokus på uddannelse samt faglige indlæg og god tid til socialt samvær og netværksdannelse.
Pris: 2.000 kr.
Prisen er inklusiv fuld forplejning, overnatning i eget telt samt undervisning.

Dungeons & Dragons (DnD) camp for 10+
22. august 2026 10:00 - 23. august 2026 16:00
For medlemmer af Gifted Children og børn, der er testet i Gifted Institute
Spiller du Dungeons & Dragons - nybegynder eller øvet - og kunne du tænke dig at tilbringe en weekend sammen med andre unge, drager og Game Masters, er her nu muligheden. Weekendens program indeholder spilaktiviteter, hygge og socialt samvær og kræver blot, at du har interessen for at spille D&D. Deltagerne medbringer egne spil.
Erfaringsmæssigt er der flere tilmeldinger end pladser, og vi sammensætter derfor deltagerlisten ud fra alder +10 år men tillige ud fra en vurdering af deltagernes erfaring/manglende erfaring samt aldersspredning med henblik på variation i alder og erfaringsniveau.
Pris: 1.250 kr.
Pris er inklusiv fuld forplejning og undervisning styret af erfarne Game Masters. Overnatning foregår udendørs i eget telt.

Brætspilscamp for 10-17-årige
12. september 2026 10:00 - 13. september 2026 16:00
Weekenden byder på socialt samvær og undervisning i forskellige brætspil. Medbring også gerne egne brætspil.
Pris: 1.250 kr.
Pris er inklusiv fuld forplejning, overnatning udendørs i eget telt, masser af brætspil samt undervisning styret af to brætspilsudviklere.
