Visual Spatial Learning - Marion van de Coolwijk
Visual spatial learning article
I instituttet møder vi mange højtbegavede børn, unge og voksne med ekstraordinære visuo-spatiale evner. Visuo-spatiale evner kan komme til udtryk på mange måder, og elever med denne særlige læringspræference vil ofte trives bedst med undervisning, der giver plads til at vende ting på hovedet og tænke ud boksen og kreativt snarere end lineært og analytisk.
I instituttet ser vi også ofte eksempler på højtbegavede, som ikke trives i et klassisk skole-setup. I nogle tilfælde kan det skyldes, at der er tale om et visuo-spatialt tænkende højtbegavet barn, som forsøger at passe ned i en klassisk audio-sekventiel kasse. For at kunne tilgodese børn, der tænker anderledes, er det væsentligt at kende til styrker og udfordringer i forhold til de forskellige læringspræferencer. Dette gælder både, når man som forælder til et visuo-spatialt barn, og når man som lærer skal planlægge undervisning, som kan tilgodese flere forskellige måder at tænke på.
Marion van de Coolwijk er en stor kapacitet inden for visuo-spatial læring, og i regi af Instituut Kind in Beeld har hun udviklet adskillige læringsmetoder og skrevet lærebøger, som bruges på skoler overalt i Holland. Gifted Institute har bedt Marion om at skrive en artikel til os, for at give et grundigt indblik i det fagområde, som har været hendes store interesse i mere end 20 år.