Asynkronitet

Høj begavelse er kendetegnet ved stærke kognitive evner, der blandt andet giver en høj indlæringskapacitet og en evne til at gennemskue dynamikker og logikker. De opgaver der kræver kognitive evner for at blive løst, falder typisk de højtbegavede nemmere, end opgaverne gør for deres jævnaldrende.

Når det gælder eksempelvis motorisk udvikling, er den typisk på niveau med jævnaldrende børn. En af asynchroniteterne er derfor typisk, at barnet kognitivt har større forventninger til sig selv, end motorikken kan indfri. Emotionel udvikling, herunder selvregulering, er også et område, hvor udvikling sker langsommere end den kognitive udvikling.

De højtbegavede børn kan således det ene øjeblik virke meget modne af deres alder, det næste øjeblik virke meget yngre end de er, og igen et øjeblik efter udvise helt alderssvarende kompetencer. Det gør, at man som forælder og lærer skal forvente et bredt spektrum af adfærd, men det kan, ikke mindst, være en paradoksal oplevelse for barnet og medføre dobbeltrettede og umiddelbart uforenelige forståelser af sig selv: Jeg er dygtig, fordi jeg kan mange ting, som mine klassekammerater ikke kan, men jeg er samtidig dum, fordi der er helt almindelige ting, som jeg ikke kan.